Hvad med Lomborg?

Der er meget i medierne om klimaændringerne. Vi er vist pænt sikre på at menneskeheden kan påvirke klimaet, men vi ryster på hånden når det kommer til at gøre noget ved det.

Vores politikere kan godt lide at tale om at vi skal gøre noget ved det, men prisen er enorm. Vi kan knap forestille os hvor dyrt det vil være at indrette hele verdens samfund til at være CO2 neutrale.

Der er ganske enkelt ting som er vigtigere her og nu. Bemærk for eksempel at hvis vi, hele verden, indførte alle Kyoto protokollens forordninger, så ville vi forsinke klimaændringerne med 6 år i 2100. Ikke stoppe dem, forsinke dem.

Det som gør mig sur, er at vi har Bjørn Lomborg som anbefaler at vi som samfund fokuserer på ting hvor vi reelt kan gøre en forskel, men vi gør det ikke.

Frisk fra hylden ovre på www.lomborg.com kan vi finde beviser for at forureningen fra små indendørs bål til madlavning er en enorm kilde til verdens samlede CO2 udlening, og samtidig frygtelig helbredsmæssigt for dem som dagligt står bøjet over disse små komfurer.

Det er da et problem som er til at forholde sig til. Der er endda sat priser på, for hvad der skal til for at udbedre problemet, både helt og delvist. Men pressen i Danmark har tilsyneladende frosset Bjørn Lomborg helt ude af klimadebatten.

4,3 millioner mennesker dør om året på grund af denne forurening. 2,8 milliarder mennesker benytter dagligt træ eller petrolium som brændsel. – Kan du huske da der var problemer på de danske villaveje fordi danskerne havde gang i kakkelovnen? – Det blegner fuldstændig i forhold til.

For kun 5 milliarder USD per år, kan vi få udskiftet halvdelen af disse små komfurer med løsninger som har bedre røgafledning eller benytter renere brændstof. Det vurderes at skabe værdier for ca. 52 milliarder USD per år. Se det er da udviklingsbistand som vil noget!

FN skal her i 2015 beslutte hvilke mål der skal arbejdes for i de næste 15 år under UNDP, United Nations Development Programme, og du kan påvirke hvad de fokuserer på ved at lade din stemme blive hørt her: UNDP Action2015

Hvis vi skal gøre noget for klimaet her i Danmark, så lad os bruge pengene på ren forskning i stedet for på støtteordninger. Vi brugte 4,2 milliarder mere på solcelleloven end der var budgetteret med, oplyser Rigsrevisionen i Politiken.

Hvis vi i stedet investerede i forskning og udvikling af renere energikilder, så vil der før eller siden komme produkter ud af det, som kan sælges uden at have behov for statsstøtte.

Men hvis klima er det vigtigste at gøre noget ved, så er de 4,2 mia DKK omregnet til USD mere end 0,6 milliarder, hvilket kunne have produceret mere end 6 milliarder USD i afledte værdier i jordens svageste egne. Og det havde globalt set været en langt bedre investering.

Det frie valg

Denne model er ikke et opgør med et samfund som er skattefinansieret, men det vil gøre meget for at sikre bedre ydelser til en lavere pris, samtidig med at borgerne vil føle sig stærkere og betydningsfulde i deres egen hverdag.

Hvis borgeren selv skal vælge hvem der leverer en ydelse, så er der behov for at borgeren kan skaffe sig indblik i sine muligheder, samt vurdere leverandøren, typisk baseret på leverandørens tidligere arbejde.

En effektiv måde at gøre dette på, er at facilitere online portaler (der også kan være flere af, data udstilles blot til dem) hvor borgere kan vurdere leverandører og leverandører kan tage til genmæle når de udsættes for kritik.

Der er også behov for at borgeren har flere leverandører at vælge imellem, så en svag leverandør kan fravælges til fordel for en bedre.

Hvis samfundet har påtaget sig fordelingen af visse ydelser, så bør det i det mindste give valget af leverandøren tilbage til borgeren, samt give borgeren et incentiv til at vælge en løsning som er fordelagtig for samfundet.

Dette vil gøre det muligt for de bedste løsninger at vokse frem, og samtidig holde behovet for samfundsstyrede kontrolordninger nede.

I samfundet Danmark har borgerne kun i ringe grad noget at vælge imellem. Og det er ofte med meget ringe indblik, at borgeren skal træffe valg af leverandør. Der er samtidig et enormt bureaukrati pålagt leverandøren, for at sikre at samfundet ikke bliver snydt.

Hvis vi skal ændre denne udvikling og i større grad lægge det frie valg over til borgeren, skal samfundet gøre disse tiltag:

  1. Når borgeren er visiteret til at modtage en ydelse, så lad borgeren vælge leverandøren selv.
  2. Udstil oplysninger om leverandører og ydelser, så de kan vises online og vurderes af brugerne.
  3. Reducér den tunge, brede, generelle kontrol af alle leverandører.
  4. Indret mekanismer som belønner borgeren for at vælge løsninger som styrker samfundet.
  5. Udbyd en ydelse til borgerne, som støtter dem i sager hvor en leverandør har gjort skade på borgeren.

Samfundet vil være nødsaget til at sætte et budget for hver ydelse og kan som udgangspunkt sætte dette til det nuværende omkostningsniveau. Hvis brugeren vælger en leverandør, som leverer til under dette niveau, bør borgeren belønnes proportionelt. – Denne proces vil være løbende og er for kompleks til at kunne beskrives i få sætninger.

Jeg håber at vores kommende regering vil skabe de nødvendige instrumenter, så vores borgere kan tage dem i brug. Kommunerne og regionerne vil skulle agere som leverandører, men så er døren åben for at nye aktører kan melde sig på banen.

Magten skal ligge hos borgeren!

Jeg er sur!

Smiley_Angry_Icon_256

Velkommen til Suremand.dk!

Der er så meget at brokke sig over her i verden, så det har jeg altid gjort. Mine venner og kolleger har kaldt mig “sure mand” når jeg langer ud efter de åbenlyse fejl og mangler der er i vores verden omkring os.

Jeg har taget det til mig som et hædersmærke, da jeg ser mig selv som en utrættelig idealist, der hellere vil opfattes som sur, end jeg vil give køb på at forsøge at ændre verden til et bedre sted for os alle sammen.

Nu tager jeg mit brok online. Jeg håber at præsentere det konstruktivt, så det, uanset læserens overbevisning, kan inspirere til løsninger og fremgang.